---
title: "Om Fortet"
date: "2026-02-24"
created: "2026-02-16"
---

[Hjem](https://langelandsfortet.dk/)

                    [Dansk](https://langelandsfortet.dk/dansk)

                [Om Fortet](https://www.langelandsfortet.dk/dansk/om-fortet)

# Om Fortet

## Et fort skabt af sin tid

###

                                    Fra verdenskrig til kold krig

Koldkrigsmuseum Langelandsfortet fortæller historien om den konflikt, der prægede verden fra 1945 til 1991 – Den Kolde Krig. Efter Anden Verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. Sovjetunionen etablerede en række kommunistiske satellitstater i Østeuropa, mens USA med Truman-doktrinen, Marshallhjælpen og oprettelsen af NATO samlede Vesteuropa i en fælles forsvarsalliance.

Danmark opgav sin mangeårige neutralitet og blev medlem af NATO i 1949. De danske stræder fik afgørende strategisk betydning, fordi den sovjetiske Østersøflåde skulle passere her for at nå ud i Atlanterhavet. Dermed blev Danmark – og særligt Langeland – et nøglepunkt i forsvaret af Vesteuropa.

###

                                    Opførelsen af Langelandsfortet

I 1951 besluttede man at opføre to permanente kystforter: Stevnsfortet og Langelandsfortet. Byggeriet på Langeland begyndte i 1952, og fortet stod fuldt operativt i 1954.

Fortets hovedopgave var at kontrollere og om nødvendigt lukke Storebælt for fjendtlige flådestyrker. Med fire 150 mm kystartillerikanoner, antiluftskytsbatterier, radaranlæg og et omfattende system af underjordiske bunkere var fortet en central brik i NATOs forsvarsplaner.

Under jorden lå operationsrum, artillericentral, radiocentral, kryptering, maskinrum og mandskabsfaciliteter. Anlægget var konstrueret til at kunne fungere under ekstreme forhold – herunder i tilfælde af atomart, biologisk eller kemisk angreb. Efter Den Kolde Krigs afslutning blev det kendt, at Langelandsfortet faktisk var udpeget som mål for et sovjetisk atomangreb.

###

                                    En del af hverdagen under Den Kolde Krig

I årtier var fortet bemandet døgnet rundt. Der blev øvet næsten ugentligt, og kanonernes skud kunne høres over store dele af Sydlangeland. Samtidig indgik fortet i et tæt samarbejde med Søværnet, Flyvevåbnet og NATO’s øvrige styrker.

Selvom Den Kolde Krig aldrig udviklede sig til åben krig mellem øst og vest, var spændingen konstant. Berlinblokaden, opførelsen af Berlinmuren, Cubakrisen og Warszawapagtens militære oprustning var alle begivenheder, som satte fortets eksistens i perspektiv.

###

                                    Fra fæstning til museum

Efter murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning mistede fortet sin militære betydning. I 1993 blev Langelandsfortet lukket som aktivt militært anlæg.

I stedet opstod idéen om at bevare området som museum. I 1997 åbnede Koldkrigsmuseum Langelandsfortet – det første museum i Norden med Den Kolde Krig som hovedtema. I dag er fortet bevaret som et autentisk anlæg, hvor besøgende kan bevæge sig gennem de originale bunkere og artilleristillinger.

###

                                    Oplevelser på museet

Museet rummer en omfattende samling af materiel fra både øst og vest. Her kan man blandt andet opleve:

- De originale 150 mm kystartillerikanoner
- Operationsbunkeren med plottebord og artillericentral
- Luftværnskanoner og radaranlæg
- Ubåden Springeren
- Minestrygeren MHV 81 Askø
- Kampfly som F-35 Draken og MiG-23
- Kampvogne og andet pansret materiel
- Et originalt stykke af Berlinmuren

Derudover rummer flere bunkere tematiske udstillinger om livet bag Jerntæppet, flugtforsøg fra Østeuropa, Forsvarets Efterretningstjeneste og internationale brændpunkter under Den Kolde Krig.

###

                                    Et stykke Danmarkshistorie

Langelandsfortet er ikke blot en samling militært udstyr – det er et fysisk vidnesbyrd om en tid, hvor Danmark stod på frontlinjen i en global konflikt. Her mærker man alvoren fra en periode, hvor verden levede med truslen om atomkrig, og hvor de danske stræder spillede en rolle i den internationale magtbalance.

I dag står fortet som et levende museum og en påmindelse om, hvor tæt verden var på konfrontation – og hvor vigtigt det er at forstå historien.
