top  
     
     
     
  O-RUMMET  
 

Tilbage til forsiden

 
 

Tilbage til Bunkers under jorden

 
   
     
 

Nedgangen til o-bunkeren foregår ad en lang trappe og undervejs lægger man mærke til kong Frederik IX kronede monogram og årstallet 1953, året for fortets anlæggelse. Det kom dog først i brug i 1954. O-bunker er en forkortelse på navnet operationsbunker. Denne bunker var i krigstid og fredstid centrum for de militære operationer. I krigstid var det herfra at skydningen med de store kanoner dirigeredes, ligesom land- og luftforsvar af fortet. I fredstid var det overvågningen af skibstrafikken det drejede sig om. O-bunkeren var bemandet døgnet rundt. I krigstid var bemandingen sat til 25 mand - i fredstid mindre end halvdelen.

 
     
 

Inden man går gennem den svære panserdør, som altid skulle være lukket, bemærker man et skydeskår med flere trærammer, der skulle opfange eventuelle fjendtlige kugler. Skydeskåret udgør en del af nærforsvaret af bunkeren og skytten skulle forsvare nedgangen. Til højre for nedgangen findes et lille toilet, og derefter telefoncentralen, der er bemandet med en orlogsgast, som sidder ved omstillingsbordet. Centralen har lydisolerede materialer på væggene. I det lille skuffedarium bag telefonpasseren, var der under lås anbragt pistoler. Næste rum på højre side er det såkaldte BoN-rum, en forkortelse af bevogtning og nærforsvar. Her ses forskellige kort og tavler. Bl.a. en tavle hvorpå de danske flyvestationers vejrobservationer kunne skrives og en "skydeskive" brugt til angivelse af fjendtlige positioner nær fortet. Fra en skranke dirigeres nærforsvaret via telefon. Her er også kontakter til kameraovervågning. Bag BoN-rummet ligger radiorummet. Via radio kunne radiooperatøren komme i forbindelse med andre bevægelige militære enheder såvel skibe som fly. Næste rum er kryptorummet. I daglig tale bruges ordet kryptisk om noget uforståeligt, og det er lige hvad det drejer sig om. Meddelelser - i militær sprogbrug signaler - kunne ikke sendes i klartekst, for så kunne fjenden jo læse dem. Signalerne skulle kryptograferes eller kodes - d.v.s. gøres uforståelige. Kun den som havde koden kunne så dekode eller afkryptificere signalerne. Dette system blev omgivet med største hemmelighed. Signalgasten som arbejdede med kryptogrammer var derfor isoleret i sit eget lille rum. Vi ser tele-oversergenten ved fjernskriveren. Signaler sendes hurtigt gentagende gange ved hulbånd. Signalerne blev stemplet efter deres klassifikation - secret - top secret. Et rør i væggen er forbindelse mellem kryptorummet og vagthavende officer i det næste rum, operationsrummet. 

 
     
 

Dette rum beherskes af et stort lysbord - et såkaldt plotterbord - med kort over Østersøen og de danske farvande. En orlogsgast står ved bordet med en fedtstift i hånden, parat til at indføre oplysninger om observerede fjendtlige enheders bevægelser. Bag ham ved skranken står den vagthavende officer. Til venstre står forskellige tavler. En tavle med positioner for NATO skibe: Olfert Fischer, Grønsund, Falster o.s.v. samt en tavle for passerende fjendtlige skibe tilhørende WAPA-magterne, d.v.s. russiske, polske og østtyske. I den amerikansk prægede NATO-jargon - skelnede man mellem: "skunk, friendly and neutral". Samtlige WAPA-fartøjer blev overvåget og deres position, kurs og fart udsat på plotterbordet ved løbende meldinger fra kystudkigsstationer, krigsskibe og fly. Bemandingen i operationsrummet var max. 5 personer, nemlig vagthavende officer, 2 signalgaster ved fjernskrivere og 2 plottergaster ved bord og radar.

 
     
   
     
 

Klik på et billede for at gøre det større.

 
     
     
     
     
 

Til toppen