top  
     
     
  KANONBUNKERS  
 

Tilbage til forsiden

 
 

Tilbage til Bunkers under jorden

 
   
     
 

Der er i Museum Langelandsfort ialt 4 stk. 150 mm kanonbunkers og 2 stk. 40 mm luftværnsbunkers. Heraf er 1 stk. 150 mm bunkers og 1 stk. 40 mm bunkers åbne og tilgængelige for publikum. De andre bunkers kan beses udefra, men er iøvrigt identiske med de åbne. Der blev ialt bygget 14 bunkers i jernbeton ved fortets opførelse.

40 mm

Gå ned i luftværnsbunker N ad trappen. Til venstre kommer man op i brisken og kan beundre kanonen. Den skød 240 skud i minuttet. Kanonen kunne også benyttes til forsvar på jorden. I reolerne under væggen lå ammunition, og hylstre blev efter skydningen kastet i en særlig grav under gulvet. Kanonbesætningen var på 4 mand og 2 ammunitionslangere. Længere nede ad trappen i bunkeren er tre underjordiske rum. Første rum til venstre er ammunitionsrum for 40 mm granater. De blev opbevaret i blikkasser. Andet rum til venstre er i dag tomt. Her lå ildledercentralen. Den blev nedlagt i 1982 og inventaret fjernet (se s/h foto for neden). Til højre er mandskabsrum og ventilationsrum. Rummet har 6 køjer. Krigsbemandingen var 9 mand. Inden man forlader luftværnsbatteriet er det for raske og rørige gæster værd at entre op i ildledertårnet, hvorfra der er en meget fin udsigt.

150 mm
Gå ned ad den lange stejle trappe til de underjordiske anlæg. Ved foden af trappen ses et brusearrangement, hvor man kunne afrense sig i tilfælde af biologisk eller kemisk krigsførelse. Her ses atter et skyttehul med kuglefang af træ, svarende til o-rumsbunkerens. Til højre for panserdøren er skyttens rum og her er desuden et observationsperiskop. Det er funktionsdygtigt. Prøv at kigge i det. Videre kommer vi ind i mandskabsrummet - i sømilitært sprog banjen. Lyset er dæmpet og et par gaster hviler i køjerne, mens en gast sidder ved sin ransel, en metalkasse med personlig udrustning. Under loftet sidder forskellige rensestokke til kanonløbet. En lille kogeplade gør det muligt at varme feltrationerne. Kanonen var ikke bemandet til daglig - kun ved øvelser eller alarmering.

Næste rum er granatrummet. Her står en gast i feltuniform og med artillerihjelm i færd med at klargøre granater. Rummet har reoler til granater. Af hensyn til eksplotionsfaren blev granater, ladningskogger og detonatorer opbevaret hver for sig. En slidske fører den monterede granat ind til elevatoren. Elevatorrummet modtager granater fra højre og ladninger fra venstre og en dansk konstrueret el-elevator fører begge dele op til kanonen. I tilfælde af strømsvigt er der mulighed for manuel drift fra et rum under elevatoren. I ladningsrummet, som består af to dele, blev ladningskoggerne opbevaret. Et lille separat rum er detonatorrum. Endelig findes en reserveelevator, som betjent med håndsving og kædetræk kan sende granater op til kanonen. Her ses også en nødudgang. Alle bunkers var forsynet med sådanne nødudgange, så mandskabet kunne flygte, hvis der blev givet ordre til demolering - d.v.s. sprængning af bunkeren. Særlige punkter i konstruktionen kunne mineres og bringes til sprængning.  
 

 
     
   
     
   
     
 

Klik på et billede for at gøre det større.

 
     
     
     
     
 

Til toppen