top  
     
     
  Bogudgivelse  
 

Tilbage til forsiden

 
 

Tilbage til "Prakt oplysn."

 
     
     
 

Ny bog om den kolde krig og Langelandsfortet og kom tæt på bevaringen af et stykke verdenshistorie.

Hvordan var det nu lige med Langelandforts kanoner, der ikke måtte skyde? Eller med ham den værnepligtige som blev professionel fodboldspiller i Skotland? Eller med langelænderne der pludselig kæmpede for at få Hawk-missiler til øen? Alt dette finder man svar på i en ny bog, som også byder på en spøgelseshistorie.

Den 15. september præsenterer Koldkrigsmuseum Langelandsfort en ny bog om den kolde krig og Langelandsfort. Bogen hedder "Knytnæven mod Øst - Langelandsfort - fra kampanlæg til national seværdighed" og byde på spionhistorier, fortællinger fra marinernes hverdagen, beretninger om samspillet med lokalbefolkningen og de mange installationer, som den kolde krig førte med sig til Langeland.

"I år er det 60 år siden, at Langelandsfort blev taget i brug, og derfor var det oplagt at kigge tilbage og se nærmere på, hvordan de forgangne 60 år så er forløbet. De lokale startede med at kigge skævt til fortet og de 400 marinere, som pludseligt kom til øen, men endte med at holde så meget af fortet og de tilhørende arbejdspladser, at man kæmpede for stedets overlevelse i slutningen af den kolde krig," forklarer bogens forfatter, Peer Henrik Hansen, der til daglig er afdelingsleder på Koldkrigsmuseum Langelandsfort.

Man får nu mulighed for at læse mere indgående om fortets baggrund og tilblivelse, om samspillet mellem et fort, dets besætning og lokalbefolkningen samt de mange sjove og spændende fortællinger, der følger i kølvandet på placeringen af en militærinstallation midt i lille lokalsamfund.

"Fortællingerne får liv via tidligere tjenestegørende og samtidige aktører, som alle bidrager med deres personlige vinkel og sætter det militære anlæg ind i en kulturhistorisk sammenhæng," fortæller Peer Henrik Hansen.

En af de mere spændende og overraskende historier, som er at finde i bogen, er baggrunden for fortets tilblivelse og den trussel, som Danmarks sikkerhed var påvirket af. Hvad var der sket, hvis den kolde krig var blevet varm? I slutningen af 1940'erne og begyndelsen af 1950'erne var udsigterne dystre. Danmark havde tilsluttet sig den vestlige forsvarsalliance NATO, men det viste sig, at det vestlige fællesskab ikke havde militær styrke til at komme Danmark til undsætning, hvis krigen brød ud. De danske politikere, officerer og embedsmænd måtte finde en løsning, som garanterede, at de vestlige lande kom os til undsætning. Lukningen af Østersøen blev en af Danmarks kerneopgaver og derfor byggedes Langelandsfort. Fortet blev en vigtig brik i spillet mellem Danmark og de øvrige vestlige allierede om, hvordan Østersøen skulle spærres og hvordan Danmark skulle undsættes, når krigen kom. Langelandsfort skulle være med til at sikre, at vestlige styrker kom til Danmark og forsvarede landet i tilfælde af krig.

Bogen indeholder bidrag fra historikerne Gese Friis Hansen og Henrik Brandt samt fra den tidligere tjenestegørende befalingsmand på Langelandsfort, Filip Nielsen. Bidragene handler om fortets kanoner, den ballade et idrætsanlæg kan skabe samt et bud på, hvor Langelandsfort som museum er på vej hen.

Bogen er udkommet på Øhavsmuseets forlag og kan bestilles på po@langelandkommune.dk og på telefon 63516302.

For yderligere informationer, kontakt Museumschef Peer Henrik Hansen på mobil 61103850.

 
     
     
     
     
 

Til toppen