top

 
     
     
 

Danmarks Radios nødstudie

 
  Til forsiden  
  Til "Prak. oplysn."  
     
     
 

Danmarks Radios nødstudie tages atter i brug!

 

I tilfælde af krise, katastrofe eller krig skulle Danmarks Radio under og efter den kolde krig holde den danske befolkning orienteret. Det skulle det ske fra et særligt studie under radiohuset på Rosenørns Allé. Studiet blev imidlertid nedlagt, da Danmarks Radio i 2006 flyttede fra Rosenørns Allé til DR-byen i Ørestaden, men nu kommer studiet atter i brug. 

Nødstudiet er kommet på museum og bliver nu udstillet sådan som det stod i den sikrede bunker under Radiohuset under den kolde krig. Det er Koldkrigsmuseum Langelandsfort, der har overtaget inventaret fra studiet og genetableret bunkerens hemmelige radiostudie.

"Da vi på museet blev kontaktet af en kollega fra Mediemuseet og fik tilbudt studiet, tvivlede jeg ikke et øjeblik. Faktisk sagde jeg 'jatak' uden at have set inventar- og genstandslisten. Studiet er et unikum og al respekt til dem, som sørgede for at få studiets inventar reddet, da DR sløjfede nødstudiet," udtaler museets leder Peer Henrik Hansen. 

Det var DRs daværende radiodirektør, Leif Lønsmann, som i sin tid sørgede for at få sikret og bevaret nødstudiets udstyr og inventar. 

”Da DR skulle fraflytte Radiohuset i 2006 var der ingen interesse for at bevare nødstudiet, og en dag blev der hængt et skilt på døren om, at rummet ville blive ryddet og indboet kasseret. Det syntes jeg var en skændsel mod historien, og sikrede derfor, at studiets indbo og udstyr blev bevaret forsvarligt udenfor DR. Det er en fornøjelse at opleve, at studiet nu genetableres som en væsentlig illustration af tiden under den kolde krig. Nødstudiet var en væsentlig del af Danmarks beredskab og derfor en væsentlig del af Danmarkshistorien, både før, under og efter den kolde krig”

Leif Lønsmann var journalist i DR, da studiet i 1980’erne blev renoveret for at være en del af atomberedskabet i tilfælde af en atomulykke, og var fra 1998 øverste ansvarlige for radioens beredskab og for det lille studie i kælderen under Radiohuset. Men studiet kom heldigvis aldrig i brug. ”Hvert årti har haft sine trusselsbilleder, fra atomkrig over russisk besættelse til atomudslip fra Barsebäck. Radioens nødstudie har fulgt med, og er blevet ombygget til de forskellige situationer. I dag ville det sikkert have været gearet til terrorist-angreb, klimakatastrofer eller Ebola”, siger Leif Lønsmann, der kun én gang har måttet bringe rummet i anvendelse, i anledning af en indtelefoneret bombetrussel, der førte til at Radiohuset måtte evakueres. ”Men da ordlyden af telefontruslen var at ”der lå en bombe UNDER radiohuset”, valgte Politiet imidlertid at evakuere nødstudiet, da det jo lå i kælderen”, husker den tidligere radiodirektør, der i dag er chef for DR Koncerthuset i Ørestaden. 

Også DR-driftsinspektør Jesper Lauridsen havde i 1980'erne og efter Murens fald berøring med nødstudiet. Han var med til at uddanne det personale, som i en kritisk situation skulle gøre brug af studiet. Sammen med Leif Lønsmann har han nu hjulpet Koldkrigsmuseum Langelandsfort med at genskabe studiet så autentisk og præcist som det har ladet sig gøre. 

"Det var en stor fornøjelse at være med til at åbne alle flyttekasserne. Der lå ledninger, mikrofoner, båndmaskiner og manualer, og pludselig dukkede min egen håndskrift op på noget udstyr. Det var fuldstændig som at vandre tilbage i historien," siger Jesper Lauridsen.
Han var i mere end 10 år var ansvarlig for driften af nødstudiet og for at undervise DR-teknikere i at bruge studiet, hvis det blev nødvendigt.

"I flyttekasserne lå der for eksempel et bånd med rådhusklokkerne, et bånd med nationalsangen og jingler, så der kunne sendes radioaviser, der lød helt som under normale situationer, siger han.

"Det har været sjovt at samle alle ledninger, lydpulter og få genopbygget studiet, så det nu i det store og hele står som jeg husker det. Jeg har tilbragt mange arbejdstimer i nødstudiet i kælderen, og det eneste der måske mangler er den lidt specielle duft, når man åbnede studiedøren, siger Jesper Lauridsen.

 

Hvis krigen kommer

Men hvad var der sket, hvis den altødelæggende atomkrig var brudt ud og Danmark var blevet angrebet? Så havde lyden af luftalarmer kunnet høres over hele landet, ligesom borgerne ville blive bedt om at gå indendørs, lukke døre og vinduer og lytte til statsradiofonien på en batteridreven radio. 

Under den kolde krig indgik Danmarks Radio i det beredskab, som skulle holde den danske befolkning orienteret, hvis krigen brød ud eller hvis en anden katastrofe indtraf, eksempelvis en nedsmeltning på atomkraftværket Barsebäck.

For at kunne gennemføre denne orientering af befolkningen etablerede Danmarks Radio et nødstudie i de dybe kældre under Radiohuset på Rosenørns Allé i hjertet af København. I radiohusets kælder etableredes bag tykke betonvægge en hemmelig bunker indrettet til, at en lille gruppe medarbejdere kunne opholde sig her gennem længere tid og sende radioudsendelser til befolkningen. 

Bunkeren var indrettet med et radiostudie, hvor udsendelserne blev til. Herfra kunne to mand holde den danske befolkning orienteret. I et tilstødende rum lå redaktionslokalet, hvor meddelelser tikkede ind på telex-maskiner, og hvor man kunne holde møder.  

Endelig var der et opholdsrum med køkken, køjer og skabe. Det var muligt at opholde sig i bunkeren igennem længere tid, for den var indrettet med egen vandforsyning, luftanlæg, mængder af konserves samt pengeskabe med medicin, spiritus, cigaretter og kondomer.

I skabene ved siden af køjerne lå de Adidas-træningsdragter, som brugerne af bunkeren kunne trække i. Skulle man være der i længere tid, var der et udvalg af bøger og spil, som man kunne slå tiden ihjel med.

Forstyrrende farver

Da nødstudiet blev renoveret i 1980'erne, lod Danmarks Radio en psykolog udarbejde en rapport for at få en faglig vurdering af farvevalget i bunkeren. Det var nemlig af stor betydning, at bunkeren i sin fremtræden skabte ro hos de personer, som skulle operere derfra. Det kunne de rigtige farve bidrage til. Den pågældende psykolog vurderede, at en olivengulgrøn farve ville være den bedste for de personer, som i en krigs- eller krisesituation var tvunget til at være i bunkeren. Farven var mild og ville lede tankerne på løv, spiring og forår, mens røde og blå nuancer blev frarådet. 

I forbindelse med renoveringen af studiet kom det frem, at journalister hos Danmarks Radio i tilfælde af katastrofe eller krig skulle bemande studiet og holde befolkningen orienteret om udviklingen. Det skabte heftig debat blandt personalet i DR. TV-avisen tog sagen op og forklarede, at studiet skulle bruges, hvis det svenske atomkraftværk Barsebäck sprang i luften. Der blev ikke brugt mange ord på at nævne studiets betydning i en eventuel atomkrig.

Studiet på museum

Studiet kan nu ses på Koldkrigsmuseum Langelandsfort, hvor det indgår i en udstilling om de skjulte tiltag, som blev gjort for allerede i fredstid at sikre og hjælpe civilbefolkningen i tilfælde af krig. Udstillingen giver også indblik i Civilforsvarets beredskab, forsvarets mobiliseringsdepoter, de mange bunkers som civile skulle søge tilflugt i samt et af landets sidste nødhospitaler fra den kolde krigs tid.

"Nødfrimærker og rationeringsmærker er bare nogle få af de små eksempler på, hvordan man fra myndighedernes side har forberedt sig ned i mindste detalje på, at den kolde krig kunne blive varm, og at katastrofen kunne indtræffe. Almindelige danskere mærkede intet og opdagede derfor heller ikke den kolde krigs alvor, mens de få, som havde disse opgaver, har haft alvoren anderledes inde på livet," fortæller Peer Henrik Hansen. 

 

For yderligere informationer, kontakt Museumschef Peer Henrik Hansen på 63516305 eller mobil 61103850.

Tidligere radiodirektør Leif Lønsmann på 20120312.

DR Driftsinspektør Jesper Lauridsen på 28546241

 

 
     
     
 

 

 
     
     
     
     
 

Til toppen